Det Hellige Rige Shambhala

“Shambala er en oase af medfølelse, kærlighed, frihed og lys i en ørken af uvidenhed og materialisme.”

– Sahajananda

Der findes mange legender om det hellige rige Shambhala. Nogle betragtede det som et fysisk sted. Et paradis/utopi skjult højt oppe i Himalaya. For andre er det et mystisk land inde i den (tilsyneladende) hule jord, tilgængeligt gennem de (tilsyneladende) huller ved planetens nord- og sydpoler.

For endnu andre er Shambhalas land et subtilt astralt rige. Et rige befolket af væsener, hvoraf nogle en gang levede som mennesker på jorden, og som eksisterer som udtryk for kærlighed til menneskeheden. De siger, at disse væsener vejleder menneskehedens åndelige udvikling og har gjort det, så længe der har eksisteret mennesker.

“Det er porten mellem den fysiske og åndelige verden, skjult for dem med lukkede hjerter af en psykisk barriere.“

-Sahajananda

De mest omfattende skrifter om Shambhala findes i de tibetansk-buddhistiske tantriske lærdomme om Kalachakra. Selvom legenderne selv er ældre end Tibets buddhistiske tradition.

I Kalachakra-lærdomme siges det, at kun de, der er ‘karmisk værdige’, må træde ind i dette rene rige. Den 14. Dalai Lama sagde selv, da han tilbød indvielse i Kalachakra Tantra i 1985: “Vi kan kun sige, at det er et rent land, et rent land i den menneskelige verden, og medmindre man har fortjenesten og den faktiske karmiske forbindelse, kan man ikke nå dertil.”

Det hellige rige Shambhala er i høj grad omgivet af mysterium. Kendskabet til Shambhala er tilsløret af svært trolige legender og allegoriske/mytologiske fortællinger. Og alligevel eksisterer et sådant rige.

En nylig Satsang-serie af den åndelige mester og Hridaya Yoga-grundlægger Sahajananda afslører med en rigdom af direkte erfaringsbaseret og teoretisk forståelse om dette rige, dets rolle i menneskehedens udvikling og den reelle mulighed, som enhver af os har for at skabe en direkte, erfaringsbaseret forbindelse med Shambhala.

Denne artikel er en kombination af sammendrag af idéer udtrykt af Sahajananda i serien plus lidt yderligere forskning. Du kan finde Satsangen om Shambala her.

Hvad er Shambhala?

Lad os begynde med at se på de forskellige navne og kulturer, hvori og hvorigennem det hellige rige Shambhala er fremstået.

Etymologi:

På Sanskrit:
Sham = lykke, ro
Bhala (bhal) = at give

På tibetansk:
Bde’byung = lykkens kilde

Lykkens kilde er et navn givet til Herre Shiva. K’am-trul Rinpoche, en tibetansk lama der spillede en stor rolle i udbredelsen af Shambhalas lærdomme, refererer selv til Shambhala som det land, der holdes af Shiva.

Menneskehedens kollektive mytologi indeholder mange andre navne for dette rige. Herunder Agartha, Shangri-la, De levendes land, det forbudte land, det hvide vands land. Strålende ånders land, levende ilds land, levende guders land, vandets land.

Mange kulturer har skrevet om et mystisk, subtilt kongerige, der åndeligt understøtter menneskeheden. Hinduer taler om Paradesha, aryavarsha – det land, hvorfra Vedaerne kom. Kineserne anerkender et land kendt som Hsi Tien. Disse skrifter går forud for Tibets buddhisme. I Europa talte kelterne om Avalon. Kristne og jøder taler om Edens Have. Hebraiske legender refererer til ‘Luz’, en underjordisk by nær et helligt bjerg, udødelighed iboende sted.

Vi kan tydeligt se mange forskellige navne og historiske forekomster. Det er klart, at idéen om et særligt, hemmeligt skjult rige ikke er fremmed for menneskeheden. Et rige af en sådan åndelig betydning optræder faktisk i mange antikke kulturer.

Navnene Fremkalder i Sig Selv Nåden

Navnene tegner i sig selv et billede af, hvad et sådant rige betyder og har betydet historisk set. Sahajananda påpeger, at navnene ikke blot er historiske detaljer af videnskabelig interesse. At meditere over det navn, som riget er kendt under, er en måde at fremkalde forbindelsen til Shambhala på.

For eksempel – hvem bliver ikke inspireret af et mytisk land, der omtales som det levende ilds land? Det tegner i det mindste et levende billede i sindet. Og hvilken yogaudøver ville ikke umiddelbart blive fascineret af et ‘land holdt af Shiva’?

Selv udtrykket ‘det hellige rige Shambhala’ kan inspire os dybt.

Shambala er selve udtrykktet for perfektion, en ultimativ manifestation af fred og harmoni, bosted for dem, der har et rent sind og en ren sjæl. De, der udstråler medfølelse og stræber mod åndelig opvågning til gavn for alle følende væsener.

– Sahajananda

Shambala som muligheden for en ny jord

Sahajananda mener, at Shambhala i sin mest raffinerede forstand er mere intimt end et astralt rige. Han siger, at det er frihedshåbet, der findes i den menneskelige bevidsthed. Det er det vejledende lys, der lever i hvert væsen, som visheden om, at sandhed og frihed er muligheder. Og som villighed hos mennesker til at vie deres liv til at søge og leve sandhed og frihed.

Set fra dette perspektiv øger legenderne om Shambhala den åndelige stræben. De inspirerer os til at løfte vores sjæle over middelmådighed, selviskhed og uvidenhed. Og i stedet rette vores sind og sjæle mod evigheden.

Disse legender er dog blot påmindelser. Fortællingerne berører og resonerer med den dybe viden inden i vores væsen. De minder os om, at vi allerede kender dette subtile riges nåde.

Sahajananda opfordrer folk til ikke at referere til Shambhala som et subtilt rige. Han insisterer i stedet på, at det bør forstås som den levende mulighed for, at denne virkelighed manifesteres i vores verden. Han siger, at Shambhala er en bro mellem jord og himmel, menneske og gud. At denne bro bør forstås som det åndelige hjerte. Som den indre viden om denne virkelighed.

Shambhala er altså den indre viden om og den fuldstændige hengivelse til sandheden. Troen og tilliden, der kan manifestere denne virkelighed i denne verden.

Shambala som et Fysisk Sted

Mange gange er det blevet hævdet, at Shambhala er eller var et faktisk sted, som normalt anses for at være beliggende i det østlige Asien, nord for det moderne Tibet. Ifølge nogle blev nazistiske officerer under Anden Verdenskrig sendt til Himalaya for at søge efter dette mystisk magtfulde land.

Ifølge Madame Blavatski fra det filosofiske selskab var der engang et hav, der dækkede det, der nu er Gobiørkenen. I midten af det hav lå en ø, sidestillet med Atlantis. Indbyggerne på denne ø underviste gamle indere i viden og praksisser.

En hinduistisk elev af hende hævder, at dette antikke samfund underviste i den viden, der senere blev til Vedaerne. De esoteriske forståelser, der lå til grund for det, vi kender som Yoga og Tantra, blev også undervist af disse atlantere.

Det teoretiseres også, at der et sted i Himalaya findes en hemmelig indgang til jordens indre. I dette perspektiv betragtes jorden som hul. Dybt inde i jorden siges der at eksistere et kongerige ved navn Agartha. Indbyggerne er oplyste væsener, der vejleder menneskeheden.

Shambala som et Astralt Rige

Ifølge legenden eksisterer Shambhala som et subtilt astralt rige. Det ledes af en velvillig konge. Denne konge vil fremstå for at indvarsle en gylden tidsalder, når verden er faldet i krig og grådighed, og alt er tabt. De siger, han vil blive ledsaget af en stor hær, der vil besejre verdens korrupte herskere.

Der er sandhed i denne forståelse. Adgangen til dette subtile astrale rige kan opnås via meditation ved hjælp af Shambhalas yantra.

Som Arketypen for et Perfekt Åndeligt Sangha

En mere praktisk måde at forstå dette riges indflydelse på menneskeheden udtrykkes af Sahajananda. Han betragter Shambhala som arketypen for et perfekt åndeligt fællesskab. Han siger, at ethvert sted i verden, hvor mennesker samles og forpligter deres liv til åndelig praksis, er en manifestation af Shambhalas visdom. At dette subtile riges indflydelse udtrykker sig via åndelige fællesskabers rene intention om at løfte og støtte menneskeheden.

Palmbladene og det Hellige Rige Shambhala

Hos My Palm Leaf arbejder vi med palmbladsprofetier. Vi betragter dem som udtryk for nåden fra Shambhalas rige.

Disse blade blev skrevet for århundreder siden af de samme Saptarishi der skrev Vedaerne. Som vi nu har set, er Vedaerne selv udtryk for Shambhalas visdom. De blev komponeret for at vejlede menneskeheden, da vi dalede ned i Kali Yuga-tidsalderen. 

Det primære formål med palmbladslæsningerne er ikke at formidle den information, de indeholder. Palmbladsprofetier fungerer som et medium til at forbinde mennesker med Shambhalas visdom.

De minder os først og fremmest om, at nåde er tilgængelig for os. At vejledning og støtte altid er til rådighed. Og de minder os om at have tillid. Tillid til muligheden for Kærlighed, Sandhed og Frihed som levende realiteter på denne jord.

Specifikt muliggør praksissen med de pujas, der anbefales i bladene, en særlig slags forbindelse. Én der dannes mellem den søgende og det guddommelige.

Konklusion

Shambhalas lærdomme og legender er mange ting: smukke, inspirerende og mystiske. De er også noget uklare på mange punkter. Subtile astrale riger og antikke, avancerede, skjulte kongeriger højt oppe i bjergene eller begravet inde i den (hule?) jord kan være lidt uden for boksen for nogle.

Alligevel ved vi alle i vores hjerter, at den måde, vi lever på denne jord, ikke er helt sammenhængende. Vi ved dybt indeni, at der eksisterer en sådan ting som klar og fuldstændig frihed. Vi ved, at en verden og et samfund baseret på total tillid, kærlighed og åbenhed er mulig.

I sin essens minder Shambhalas legender os om dette. Mystiske indvielser til side, i hvert fald for nu, ligger forbindelsen til det rige væsentligst inden i os. I den intime indre viden.

Der er mange måder at forbinde sig med og forstærke denne tro på. Den åndelige vej er faktisk i sin essens en rejse fra, mod og i denne tro. Og én af disse måder er tilgængelig her, gennem palmbladsprofetiers nåde.

published November 15th, 2022